Naturskønt område, flot arkitektur, 30 dejlige lejligheder, hyggelige mennesker og mulighed for fællesskab. Det kan være snak over hækken eller over en kop kaffe. Det kan være kortspil, film og foredrag. Det kan være en hjælpende hånd. Udenfor er der solfyldte hyggekroge. I fælleshuset er der plads til alle og desuden 2 gæsteværelser. 

Seniorbofællesskabet Sundbakken er en selvejende almen ældreboliginstitution i Horsens. Byggeriet stod klar til indflytning i foråret 2019.

Bofællesskabet ligger i Stensballe på Klostervænget (en sidevej til Sundbakken). Der er få minutters gang til Nørrestrand, Sundet, Horsens Fjord, indkøbsmuligheder og bybus.

Seniorbofællesskabet Sundbakken er et samarbejdsprojekt mellem OK-Fonden og Horsens Kommune. Pluskontoret Arkitekter har været arkitekter på projektet.